Skola för Beröring

Ulla Ajslev

 

Om mig

Herudover er jeg uddannet TaktilTerapeut; Mindfulness instruktør; Aut. Sygeplejerske;
Cand. Scient. Soc.; Klinisk Sexolog (DACS) og specialist i hverdagsrehabiliterende ældreog demensvenlig helhedsorienteret omsorg.

Fra ansættelser i det offentlige kommunale områder har jeg erfaringer som faglig ansvarlig
for et tværfagligt Demensteam. Som projektleder for projektet: ” Vi VIL – Vi kan forebygge
vold!” v/ Socialt Udviklingscenter SUS + Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.


Herudover har jeg deltaget med aktiv rolle i forskellige udviklings- og
implementeringsprojekter: Demensvenlig Fitness. Sundhedsstyrelsens træningspakker for
demensramte (Træningsguide) v/ Sundhedsstyrelsen og Konsulenthuset PLUSS.
Demensvenlig idrætsforening v/ Alzheimerforeningen, DGI og Sundhedsstyrelsen.

At hjælpe og støtte mennesker professionelt er min drivkraft. Som sygeplejerske gennem
mange år, står jeg på et solidt fundament af faglighed, som betyder at jeg står stærkt i i et
professionelt møde med mennesker.

Min drøm er at gi’ forebyggende og sundhedsfremmende omsorg, hvor stemningen er
imødekommende og afslappet, som når du går på opdagelse i en glad, farverig og kærlig
verden.

Mit mål er at inspirere og motivere dig til at blive visionær og anvende en række holdninger
og øvelser, der roligt og vedholdende kan opmuntre dig til at have tillid til din krops
selvhelbredende evne(-r) – medvirke til udvikling og sundhed for dig. Og gøre vores
samfund til et godt sted at være for alle.

Kontakt

Ulla Ajslev
E-post: ulla.ajslev@icloud.com
Tel: +4530462901

Adress:
Kongebakken 54 1.th
4000 Roskilde
DK